Den konkrete anledning var, at den hidtidige udgave af dette kursus kørte dårligt, og kun 33 % af de studerende bestod. Kurset skulle alligevel genskabes, da den anden kursusholder, som jeg før havde undervist sammen med, gik på pension. Med brugen af active learning spaces ville jeg gerne fremme, at de studerende fik erfaring i løbet af semesteret ved at lære af hinanden i stedet for paniklæsning lige før eksamen. Disse erfaringer skulle gerne hjælpe dem med at nå læringsmålene. Jeg ville også gerne tættere på dem i stedet for at være ”the sage on the stage”. Man skal ikke som underviser være en prik i det fjerne.

Anvendelsen af digital læringsteknologi i dette fag passer godt til flere af principperne for digitalt understøttet læring:

Variation: Den tilgængelige teknologi i lokalet og måden, vi benyttede den på, medførte helt klart variation i undervisningen.

Samarbejde: Vi delte materiale på helt andre måder, end hvad der normalt kan lade sig gøre pga. den tilgængelige teknologi i disse lokaler.

Medbestemmelse: Studerende og undervisere kom tættere på hinanden pga. undervisningsformen, som derfor var med til at skabe et mere aktivt læringsfællesskab, der inddrog både studerende og undervisere.

(Du kan læse lidt om de 4 principper for digitalt understøttet læring nedenfor, og ellers kan du se mere her: https://www.iaspbl.aau.dk/projects/principles-for-digitally-supported-pbl)

1. Variation: Studerende motiveres og lærer på forskellig vis, hvorfor variation kan gavne alle studerende i form af flere tilgange til læring, undervisning og uddannelse. I den forbindelse kan det digitale være med til at udvide mulighedsrummet for uddannelse og understøtte variation som princip på flere praksisniveauer.
2. Samarbejde og åbenhed: Digitale teknologier muliggør nye typer af samarbejder, der rækker ud over det enkelte kursus eller projektarbejde, og hvor man nemmere kan åbne for andre interessenter, et større antal deltagere, skabe samarbejde på tværs eller indtænke helt nye samarbejdsformer.
3. Medbestemmelse og bemyndigelse: Digitale teknologier kan understøtte bemyndigelse og være med til at øge studerendes medbestemmelse ud over projektarbejdet. De kan muliggøre større og mere aktive læringsfællesskaber, der inddrager både studerende og undervisere på de enkelte uddannelser, men også på tværs af disse.
4. Inklusion: Digitale teknologier kan bidrage til at understøtte arbejdet med at skabe inklusion gennem bevidst fokus på tilgængelighed, diversitet og fleksibilitet. Princippet sigter mod at gøre uddannelses- og undervisningsaktiviteter tilgængelige for alle studerende, men også, at den enkelte studerende har en oplevelse af at kunne deltage med sine individuelle forudsætninger.

Der blev afholdt én kursusgang om ugen for 2 hold på samme tid. En uge før fik de et forberedelsesark med, hvad de skulle læse, og hvilken video de skulle se plus et par små opgaver. Hver undervisningsgang startede med en forklaring af læringsmålene. Herefter blev de små hjemmeopgaver diskuteret, og til sidst blev der lavet små programmeringsøvelser. Der var altid ekstra øvelser tilgængelige, hvis nogen blev færdig før de andre. 

De studerende sad i disse lokaler i grupper ved borde, som havde en skærm hver, som de studerende kunne forbinde deres egen computer med. På denne måde kunne de se skærmbilleder fra 3 forskellige skærme samtidig. Dvs. de kunne hente inspiration fra hinanden, selvom de i udgangspunktet sad og programmerede individuelt.

Eftersom undervisningen blev gennemført for to hold på samme tid (i ens lokaler tæt på hinanden), deltog 2-3 hjælpelærere i form af ældre studerende. Undervejs gik alle undervisere rundt imellem de studerende og hjalp. Jeg kiggede også løbende på masterskærmen, hvor jeg kunne se, hvad der foregik på alle skærme, for at identificere, hvilke borde, jeg måske skulle gå til. Hvis nogen lavede en god løsning, blev de spurgt, om vi godt måtte vise den i den fælles opsamling. I opsamlingen blev dette bords skærm så vist på alle skærme.

Når der var 3 hjælpelærere, og de studerende blev fordelt i 2 lokaler, så fungerede det enormt godt. Lokalet gør hele forskellen i denne sammenhæng. Man kommer tættere på de studerende ved at dele dem op i to hold, fordi man kommer til at snakke med dem på en anden måde. Nogle studerende sagde, at de var glade for det og ikke var vant til at være så tæt på en underviser. Det var også godt for de studerende at kunne se hinandens løsninger. Teknologien gjorde dette lettere. Desuden var det en mere aktiverende undervisning for de studerende.

Den største udfordring var, at der var en stor gruppe studerende, som var svære at få til at være aktive eller overhovedet deltage i undervisningen, nærmest uanset hvad jeg gjorde. Ikke desto mindre gik beståelsesprocenten op fra 33% til 65%. 

• Undervisningslokalet er altafgørende i denne sammenhæng. Og hvis man vil gennemføre med 2 hold på én gang, så skal der være 3 hjælpelærere til stede. 2 fungerede dårligt.
• Det er godt at kunne opdele et stort hold i to.
• Brug lokalerne til at komme tættere på de studerende og brug hjælpelærerne til at hjælpe med klasseledelse. Lav ikke monologundervisning i disse lokaler.
• Jeg har været meget opmærksom på, at de ikke skulle være teknologien, der skulle styre showet og skulle afgøre, hvad vi skulle lave. Det skulle læringen. Teknologien har bare gjort læringen nemmere.
• Hvis teknikken drillede, når der skulle deles på hele klassen, så blev lærredet anvendt i stedet. De studerende viste sig at være trygge ved dette.