A: Hensigten var at vise, hvorfor genAI (ikke) er forkert på den i forhold til at løse juridiske problemstillinger. Dette skulle gerne være med til at vise de studerende, at genAI godt kan anvendes, men at man også skal være opmærksom på dens fejl og mangler.
B: Hensigten var, at de studerende skulle opnå forståelse for, hvad genAI kan, og hvordan man prompter i en juridisk kontekst. Samtidig gav det mulighed for aktiv inddragelse af de studerende i undervisningen.
Ud af de 4 principper for digitalt understøttet læring er disse relevante:
Variation:
A: AI hjælper på den ene side mig som underviser til på en nemmere måde at genere den variation, som en case tilbyder til de studerende. Samtidig giver det også en ekstra variation, fordi vi forholder os til AI’s egen løsning til casen. At det adresseres, at casen er skabt af kunstig intelligens, er en ny variant for de studerende, som vækker deres nysgerrighed.
B: Variationen opnås ved at de studerende skal promte deres egen case, hvorfor de også frigøres fra powerpoints.
Medbestemmelse og bemyndigelse:
B: Selvom det ikke er tale om et projektarbejde, så sidder de studerende selv og promter en case på baggrund af deres opnåede viden, og dermed har de medbestemmelsen og bemyndigelsen til at styre og vurdere, hvornår AI har lavet et tilfredsstillende produkt. Derudover deler de hinandens arbejde og giver feedback.
(Du kan læse lidt om deres indhold nedenfor, og ellers kan du se mere her: https://www.iaspbl.aau.dk/projects/principles-for-digitally-supported-pbl)
- Variation: Studerende motiveres og lærer på forskellig vis, hvorfor variation kan gavne alle studerende i form af flere tilgange til læring, undervisning og uddannelse. I den forbindelse kan det digitale være med til at udvide mulighedsrummet for uddannelse og understøtte variation som princip på flere praksisniveauer.
- Samarbejde og åbenhed: Digitale teknologier muliggør nye typer af samarbejder, der rækker ud over det enkelte kursus eller projektarbejde, og hvor man nemmere kan åbne for andre interessenter, et større antal deltagere, skabe samarbejde på tværs eller indtænke helt nye samarbejdsformer.
- Medbestemmelse og bemyndigelse: Digitale teknologier kan understøtte bemyndigelse og være med til at øge studerendes medbestemmelse ud over projektarbejdet. De kan muliggøre større og mere aktive læringsfællesskaber, der inddrager både studerende og undervisere på de enkelte uddannelser, men også på tværs af disse.
- Inklusion: Digitale teknologier kan bidrage til at understøtte arbejdet med at skabe inklusion gennem bevidst fokus på tilgængelighed, diversitet og fleksibilitet. Princippet sigter mod at gøre uddannelses- og undervisningsaktiviteter tilgængelige for alle studerende, men også, at den enkelte studerende har en oplevelse af at kunne deltage med sine individuelle forudsætninger.