Formålet var at få en praksisnær indlæring. Teorien er ikke specielt kompleks. Det er i det praksisnære, at udfordringerne opleves. Derfor lægges der stort fokus på opgaver, og ved at arbejde med peer learning får deltagerne lejlighed til at diskutere opgaverne og give hinanden feedback.

Ud af de 4 principper for digitalt understøttet læring er disse relevante: 

Variation:

Anvendelsen af workshopmodulet i Moodle giver mulighed for variation i undervisningen. Dels er øvelser med brug af peerfeedback en god afveksling i forhold til andre undervisningsmetoder. Dels får de studerende feedback fra flere forskellige studerende og får dermed mange og forskellige input til deres eget produkt. Og endelig ligger der en variation i, at de studerende skal veksle mellem at give og modtage feedback.

Samarbejde og åbenhed:

Workshopmodulet i Moodle giver de studerende en unik mulighed for at samarbejde, som slet ikke kan håndteres, hvis ikke man har en softwareløsning til at hjælpe med at fordele opgaverne mellem de studerende og sikre, at opgaverne lander de rigtige steder.

Medbestemmelse og bemyndigelse:

Ved at arbejde med peer feedback fremmes de studerendes medbestemmelse og bemyndigelse, da læringsformen sikrer, at de studerende er aktive og kan være med til at sætte deres eget aftryk på læringen.

(Du kan læse lidt om deres indhold nedenfor, og ellers kan du se mere her: https://www.iaspbl.aau.dk/projects/principles-for-digitally-supported-pbl)

1. Variation: Studerende motiveres og lærer på forskellig vis, hvorfor variation kan gavne alle studerende i form af flere tilgange til læring, undervisning og uddannelse. I den forbindelse kan det digitale være med til at udvide mulighedsrummet for uddannelse og understøtte variation som princip på flere praksisniveauer.
2. Samarbejde og åbenhed: Digitale teknologier muliggør nye typer af samarbejder, der rækker ud over det enkelte kursus eller projektarbejde, og hvor man nemmere kan åbne for andre interessenter, et større antal deltagere, skabe samarbejde på tværs eller indtænke helt nye samarbejdsformer.
3. Medbestemmelse og bemyndigelse: Digitale teknologier kan understøtte bemyndigelse og være med til at øge studerendes medbestemmelse ud over projektarbejdet. De kan muliggøre større og mere aktive læringsfællesskaber, der inddrager både studerende og undervisere på de enkelte uddannelser, men også på tværs af disse.
4. Inklusion: Digitale teknologier kan bidrage til at understøtte arbejdet med at skabe inklusion gennem bevidst fokus på tilgængelighed, diversitet og fleksibilitet. Princippet sigter mod at gøre uddannelses- og undervisningsaktiviteter tilgængelige for alle studerende, men også, at den enkelte studerende har en oplevelse af at kunne deltage med sine individuelle forudsætninger.

Undervisningen bestod af 2 konfrontationsdage á 7 timer og 3 øvelser, som foregik mellem og efter konfrontationsdagene. Den første øvelse var at skrive en artikel. Den anden var at lave 3 fagfællebedømmelser af andres artikler (i workshopmodulet i Moodle), og den sidste var på baggrund af den feedback, som blev modtaget i løbet af kurset, at aflevere en revideret artikel. Der blev arbejdet med peer feedback både mundtligt på de to konfrontationsdage og skriftligt gennem workshopmodulet i Moodle. Kurset blev bestået ved at gennemføre de tre øvelser.

Første dag blev anvendt til at præsentere relevant teori. Herefter fik de studerende tid til at reflektere over, hvordan de ville bruge teorien, de lige havde hørt, på at skrive deres egen artikel. Endelig fik de mulighed for at give hinanden feedback i grupper på deres refleksioner.

Mellem de to konfrontationsdage blev to øvelser gennemført. Dels skulle de skrive deres egen artikel, og dels skulle de give feedback på 3 andre artikler fra deres gruppe gennem Moodle.

På dag to blev der reflekteret på baggrund af samt også over den feedback, som blev modtaget gennem Moodle. Der blev gennemført rollespilssessioner, hvor der blev givet feedback fra forfatteren til bedømmeren og bagefter fra bedømmeren til forfatteren. Sidst på dag to blev en redaktionskomité for et tidsskrift simuleret som rollespil. De studerende blev opdelt i to større grupper. Hver storgruppe skulle forestille sig at være komité og skulle udvælge halvdelen af artiklerne fra den anden storgruppe til offentliggørelse. Hver storgruppe udpegede desuden et ”best paper” og på baggrund heraf blev to ”Awardwinners” kåret.

Den sidste øvelse blev gennemført efter dag 2. Her skulle de studerende vurdere, hvordan den samlede feedback kunne bruges til at gøre artiklen bedre og på baggrund heraf udarbejde en revideret artikel.

Samlet set arbejdes der altså med peer feedback i flere forskellige sammenhænge.

Det er en fordel, at de studerende modtager tilbagemelding i øjenhøjde fra deres medstuderende. Dette skaber mere involvering og intensitet i undervisningen.

Ulempen er, at de kan synes, de mangler tilbagemelding fra en erfaren artikelskriver. Vi har dog vurderet at intensiteten og læringen fra medstuderende er så effektiv, at det så langt opvejer, at de ikke har ”eksperten” til stede i gruppen. Ekspertens synspunkt kommer til gengæld i plenumsessionerne, hvor underviserne kommenterer på refleksionerne fra øvelserne.

Denne måde at undervise på fungerer kun med en softwareløsning. Ellers vil der opstå for mange fejl. De forkerte mennesker vil risikere at blive tildelt de forkerte opgaver, eller opgaverne vil risikere ikke at komme tilbage til de rigtige. Teknikken kan selvfølgelig også fejle, men det har vi kun oplevet én gang i to årtier.

• Workshopmodulet kan varmt anbefales. Man skal lige sætte sig ind i det (og eventuelt få lidt sparring fra CDUL), men det er et meget stærkt modul til peer learning. Det gik fx overraskende smertefrit at fordele opgaverne mellem de studerende i modulet.
• Lad være med at gemme det til sidste øjeblik. Det tager tid at sætte sig ind i alle nye værktøjer
• Lav en sandkassesimulering, så du afprøver uden virkelige studerende først.
• Brug grupper på enten 5 eller 6. Det går op for alle holdstørrelser over 19.
• Det er desuden ideelt at lade dem give feedback til 3 andre, fordi det er nemmest at fordele. Vi brugte helt faste modeller til denne fordeling. Hvis gruppen bestod af 6 personer, blev den opdelt i 2, og disse to halvdele gav så feedback til hinanden. Hvis gruppen bestod af 5, anvendte vi en anden model, som er illustreret nedenfor. Bestod gruppen af 4 (pga. afbud) gav hvert medlem feedback til de tre andre. Kom en gruppe helt ned på tre, var det nødvendigt at lave en omfordeling af grupperne.
• Model for feedback i gruppe med 5 medlemmer (Aster, Blake, Cameron, Demi, Eli):
  Aster bedømmer Blake, Cameron og Demi
  Blake bedømmer Cameron, Demi og Eli
  Cameron bedømmer Demi, Eli og Aster
  Demi bedømmer Eli, Aster og Blake
  Eli bedømmer Aster, Blake og Cameron