Spring til indhold
ForsidePraksiseksempler

Praksiseksempler

Peer feedback gennem workshopmodulet i Moodle med Jakob Stoustrup og Jan Dimon Bendtsen

Oplev, hvordan ph.d. studerende bruger peer feedback workshopmodulet i Moodle til at give hinanden skriftlig feedback på deres opgaver, på Jakob Stoustrup og Jan Dimon Bendtsens ph.d. kursus.

Praksiseksempler

Peer feedback gennem workshopmodulet i Moodle med Jakob Stoustrup og Jan Dimon Bendtsen

Oplev, hvordan ph.d. studerende bruger peer feedback workshopmodulet i Moodle til at give hinanden skriftlig feedback på deres opgaver, på Jakob Stoustrup og Jan Dimon Bendtsens ph.d. kursus.

Fakta

  • Undervisere: Jakob Stoustrup og Jan Dimon Bendtsen
  • Fakultet: TECH
  • Institut: Institut for elektroniske systemer
  • Uddannelse: Kursus for ph.d.-studerende
  • Fag: Writing and reviewing scientific papers
  • Semester: Kursus for ph.d.-studerende
  • Antal studerende: 50
  • Undervisningsform: Der veksles mellem underviseroplæg, gruppebaserede workshops og individuelle øvelser. 

Både mundtlig og skriftlig peer feedback spiller en fremtrædende rolle i dette kursus, og workshopmodulet i Moodle anvendes, for at de studerende kan give hinanden skriftlig feedback på opgaver.

Gruppedannelse gennem speeddating

Gruppedannelsen gennemføres som en slags speeddating. De studerende får 120 sekunder til at udarbejde et pitch af deres idé til en artikel. Herefter opfordres frivillige til at melde sig til at pitche i plenum. Hvis man som underviser understreger, at hvis de pitcher, så er der størst sandsynlighed for at komme i gruppe med nogen, som gerne vil arbejde med det samme som én selv, så er der altid nogen, der melder sig frivilligt.

Der udvælges så mange til at pitche, som antallet af grupper, der er behov for. Når en har pitchet, vælges en ny pitcher fra et andet område. Efter at det rigtige antal har pitchet, stiller pitcherne sig forskellige steder i lokalet. På et givet signal fra underviseren kan alle løbe hen og stille sig ved en pitcher med ledig kapacitet, dvs. færre end fire, der allerede har tilsluttet sig. Først-til-mølle-princippet anvendes, og det er altså kun de første 4, der får lov at være med. Når alle pitchere har fundet fire gruppemedlemmer, er der en restgruppe af studerende, som endnu ikke har en gruppe. De må nu melde sig på én af grupperne, men kun hvis der stadig er højst 6 i alt. På den måde ender man med gruppestørrelser på 5 eller 6.