Hensigten var at motivere de studerende gennem en anderledes og sjovere arbejdsform, hvorved de endelige miniprojekter gerne skulle blive af højere kvalitet. Samtidig blev der skabt sammenhæng mellem kursets indhold og arbejdsformen, fordi kurset handler om alternative former for idræt, og derfor er det også fint at anvende alternative arbejdsformer. Valget faldt helt naturligt på digitale medier, fordi de altid har spillet en stor rolle inden for livsstilsidræt. Fx er det herigennem, at parkour er blevet udbredt.

Anvendelsen af digital læringsteknologi i dette fag passer godt til flere af principperne for digitalt understøttet læring. Det har fra starten været meningen, at teknologien skulle bidrage til variation i undervisningen, og at dette skulle øge motivationen for de studerende. Samarbejde og medbestemmelse fremmes i første omgang ved, at de studerende arbejder i grupper om produktionen og har store frihedsgrader i forhold til valg af emne, medieform og konkret indhold, men herudover også ved at der afholdes et statusmøde, hvor grupperne præsenterer for hinanden og får feedback og dermed bliver ressourcer for hinanden.

(Du kan læse lidt om de 4 principper for digitalt understøttet læring nedenfor, og ellers kan du se mere her: https://www.iaspbl.aau.dk/projects/principles-for-digitally-supported-pbl)

1. Variation: Studerende motiveres og lærer på forskellig vis, hvorfor variation kan gavne alle studerende i form af flere tilgange til læring, undervisning og uddannelse. I den forbindelse kan det digitale være med til at udvide mulighedsrummet for uddannelse og understøtte variation som princip på flere praksisniveauer.
2. Samarbejde og åbenhed: Digitale teknologier muliggør nye typer af samarbejder, der rækker ud over det enkelte kursus eller projektarbejde, og hvor man nemmere kan åbne for andre interessenter, et større antal deltagere, skabe samarbejde på tværs eller indtænke helt nye samarbejdsformer.
3. Medbestemmelse og bemyndigelse: Digitale teknologier kan understøtte bemyndigelse og være med til at øge studerendes medbestemmelse ud over projektarbejdet. De kan muliggøre større og mere aktive læringsfællesskaber, der inddrager både studerende og undervisere på de enkelte uddannelser, men også på tværs af disse.
4. Inklusion: Digitale teknologier kan bidrage til at understøtte arbejdet med at skabe inklusion gennem bevidst fokus på tilgængelighed, diversitet og fleksibilitet. Princippet sigter mod at gøre uddannelses- og undervisningsaktiviteter tilgængelige for alle studerende, men også, at den enkelte studerende har en oplevelse af at kunne deltage med sine individuelle forudsætninger.

Undervisningen i år blev afviklet intensivt i februar og marts. En typisk uge bestod af en til to interaktive forelæsninger samt en praksisenhed – enten i idrætshallen eller ved besøg ude i praksis, hvor de studerende både kunne afprøve forskellige former for livsstilsidræt og lære om forskellige organisationer.  Desuden blev der i marts afholdt en forelæsning efterfulgt af en 4-timers workshop om konceptudvikling, optagelse og redigering af podcast / videcoasts, som fungerede som overgang til, at de studerende selv kunne begynde at arbejde med deres mini-projekter. De studerende skulle selv vælge en problemstilling inden for kursets gennemgåede emner og vælge en form for livsstilsidræt, som de ville følge (fx bouldering). I den forbindelse kunne de også optage samtaler og baggrundslyd til deres podcast / videcast. Størstedelen af undervisningen sluttede i marts. Afslutningsvist blev der dog afholdt et statusmøde i starten af maj, hvor de studerende præsenterede, hvad de havde nået indtil da og gav feedback til hinanden. Afleveringsfrist for mini-projektet var d. 15. maj.

Nogle studerende syntes det var sjovt og var glade for, at undervisningen var anderledes. De fik desuden nye digitale færdigheder, som er eftertragtede på arbejdsmarkedet i dag, hvor podcast og videocast ofte bruges som formidlingsformer. Kurset byder på stor variation, fordi der skiftes mellem teori og praksis, herunder også undervisning i podcast / videocasts. Som underviser er det også sjovt at få denne variation ind i arbejdet.

Når man prøver noget nyt, støder man også på modstand. Det har krævet en ekstra indsats fra de studerende, samtidig med, at de skulle holde fokus på semesterets øvrige fag og deres projekt. Det kræver også noget fra underviserens side. Fx aflønnede jeg en lektor fra kommunikation med egne timer til at undervise om konceptudvikling af podcasts / videocasts, fordi jeg ikke selv følte mig klædt på til det men mente, at de studerende havde brug for den faglige viden. CDUL har været en stor hjælp med at afholde workshoppen. Ellers ville det have været en yderligere udfordring.

Formålet har i sidste ende været at øge engagement og sikre bedre projekter fra de studerende. Om det er lykkedes, kan jeg ikke med sikkerhed sige, da jeg kun har gennemført faget på denne måde. Men alene det, at undervisningen føles sjov, mere varieret, og at de studerende får nye digitale færdigheder, gør, at fordelene i mine øjne opvejer ulemperne.

Workshoppen om podcast / videocast kunne måske med fordel ligge endnu tidligere, men de studerende skal dog have en idé om mulige emner først. Vær gerne meget specifik om kravene til arbejdsbladet, da tydelige rammer er vigtige, når de skal prøve noget nyt. Få sparring fra CDUL og snak med andre, der bruger samme teknologi. Begræns den tilladte tid på afleveringen af hensyn til din egen tid – fx kan podcasten/videocasten have en varighed på 15 minutter. Podcast/videocast er måske mere velegnet til tematiske fag end til rent metodiske eller teoretiske fag.

De studerende blev givet følgende instruktion: 

I skal aflevere et kort arbejdsblad sammen med jeres podcast/videocast, som beskriver jeres proces og overvejelser i forhold til produktionen. Arbejdsbladet skal indeholde følgende elementer:

1. Konceptudvikling: Beskriv jeres indledende idéudvikling. Hvordan udviklede I konceptet til jeres podcast/videocast, og hvilke overvejelser lå bag valg af tema, format og målgruppe?
2. Struktur og rækkefølge: Forklar, hvordan I har struktureret jeres podcast/videocast. Overvej rækkefølgen og hvordan det bidrager til en sammenhængende fortælling.
3. Gæster og deltagere: Hvis I har inviteret gæster eller brugt eksterne stemmer, beskriv hvorfor I valgte disse personer, og hvordan de bidrager til det overordnede formål.
4. Tekniske overvejelser: Forklar de tekniske beslutninger I har truffet, såsom valg af optageudstyr, redigering og produktionsteknikker. Hvordan påvirker disse valg det endelige produkt?
5. Redigering og efterbehandling: Beskriv jeres overvejelser omkring redigering, lydkvalitet, og visuelle elementer (hvis relevant). Hvordan sikrede I, at det færdige produkt er i tråd med jeres oprindelige koncept?

Arbejdsbladet skal være kort og præcist (1-2 sider) og give indblik i jeres arbejdsproces samt de overvejelser og valg, der ligger bag jeres endelige podcast/videocast.