Mange studerende på AAU kommer ikke fra akademisk boglige hjem, og de har måske ikke allesammen forudsætningerne for at tilegne sig stoffet på den traditionelle måde. Hvis du skal ramme alle, kan det altså være godt at spille på flere tangenter. Derfor ville jeg gerne i min undervisning lave noget variation, som gjorde, at jeg fangede nogle af dem, jeg ikke nødvendigvis ville fange på andre måder. Samtidig ville jeg gerne træne de studerendes mundtlighed.

Ud af de 4 principper for digitalt understøttet læring er disse relevante: 

Variation:

Produktion af video tilfører variation, både fordi det træner mundtlighed frem for den mere udbredte skriftlighed, og fordi de studerende arbejder aktivt med et anderledes medie end sædvanligt.

Samarbejde:

At skulle producere en video er en god samarbejdsopgave for en gruppe, hvor alle gruppens medlemmer bliver inkluderet

Medbestemmelse og bemyndigelse:

Ingen kan køre på frihjul i denne øvelse, og læringsfællesskabet bliver dermed mere aktivt. Samtidig har de studerende en stor indflydelse på det endelige produkts udtryk og indhold, og kan dermed opleve en grad af medbestemmelse

Inklusion: 

Med denne øvelse er det muligt at inkludere nogle af dem, som ikke nødvendigvis er vældig boglige.

(Du kan læse lidt om deres indhold nedenfor, og ellers kan du se mere her: https://www.iaspbl.aau.dk/projects/principles-for-digitally-supported-pbl)

1. Variation: Studerende motiveres og lærer på forskellig vis, hvorfor variation kan gavne alle studerende i form af flere tilgange til læring, undervisning og uddannelse. I den forbindelse kan det digitale være med til at udvide mulighedsrummet for uddannelse og understøtte variation som princip på flere praksisniveauer.
2. Samarbejde og åbenhed: Digitale teknologier muliggør nye typer af samarbejder, der rækker ud over det enkelte kursus eller projektarbejde, og hvor man nemmere kan åbne for andre interessenter, et større antal deltagere, skabe samarbejde på tværs eller indtænke helt nye samarbejdsformer.
3. Medbestemmelse og bemyndigelse: Digitale teknologier kan understøtte bemyndigelse og være med til at øge studerendes medbestemmelse ud over projektarbejdet. De kan muliggøre større og mere aktive læringsfællesskaber, der inddrager både studerende og undervisere på de enkelte uddannelser, men også på tværs af disse.
4. Inklusion: Digitale teknologier kan bidrage til at understøtte arbejdet med at skabe inklusion gennem bevidst fokus på tilgængelighed, diversitet og fleksibilitet. Princippet sigter mod at gøre uddannelses- og undervisningsaktiviteter tilgængelige for alle studerende, men også, at den enkelte studerende har en oplevelse af at kunne deltage med sine individuelle forudsætninger.

Hele undervisningsforløbet bestod af 27 lektioner i alt. Nærværende eksempel stammer fra én af disse lektioner, som havde indbygget en øvelse, hvor de studerende skulle lave en video. De blev først præsenteret for noget teori i et forelæsningslokale. Herefter gik de til gruppelokaler.

Nu skulle de operationalisere det, de havde hørt, ved at lave en videodiskussion. Konkret skulle de diskutere, hvorfor Rusland invaderede Ukraine. Diskussionen skulle gennemføres som et rollespil, hvor forskellige argumenter eller perspektiver kom frem. F.eks. som en debat i Deadline eller hos Clement Kjærsgaard mellem politikere fra højre- og venstrefløjen.

Grupperne bestod af 5 personer. Heraf skulle én filme, én skulle være instruktør, én moderator og to debattører. Afleveringsmodulet i Moodle blev benyttet, og der var studenterinstruktorer tilknyttet mhbp. at give feedback.

Det er en god gruppeøvelse, fordi man har brug for alle i gruppen og ingen kan være inaktive.

Vi bruger meget tid på skriftlige opgaver og projekter men træner ikke så meget mundtlighed. Det tilgodeser denne øvelse.

Rollespil kan for nogle måske være en hjælp til at komme ud af usikkerheden i forhold til, om man kan stoffet. Især på første semester hvor de også er nye for hinanden. Når man bare spiller en rolle i stedet for at være sig selv, er det måske nemmere at deltage. Rollen giver også tilladelse til at overveje alle sider af sagen. Selv de ufine, som stadig kan være akademisk interessante at diskutere. Samtidig kan øvelsen gøre det nemmere at overskue arbejdet med teorien for den enkelte, fordi de kun skal fokusere på deres egen rolle, og dermed brydes den samlede mængde fagligt stof lidt ned i bidder.

For underviseren er det en dejlig variation at se på videoer i stedet for altid at se skriftlige opgaver. Du kan også se, hvis de har haft det sjovt med det. Det smitter af på underviseren.

Digitale hjælpemidler som dette gør det sjovere for de studerende at gå på universitetet, hvilket er et vigtigt formål, både fordi du lærer bedre, når du har det sjovt, men også fordi du får det bedre, når du har det sjovt.

Feedbacken kan være ressourcekrævende. Den er lige nu udliciteret til studentermedhjælpere, men jeg har en ambition om i fremtiden at arbejde med peerfeedback.  

• Man skal ikke være bekymret for, om de nu har kompetencerne til at lave film med deres telefoner. Jeg har lavet øvelsen i 5 år og har kun oplevet én gang, at en gruppe ikke havde de tekniske kompetencer. De afleverede en Word fil i stedet.
• Det er nødvendigt, at der er dannet grupper på forhånd, så man ikke skal bruge tid på det.
• Klare instruktioner er nødvendige, for ellers stikker det i for mange retninger, som risikerer ikke at give dem den læring, de skulle have ud af øvelsen. Indholdet af øvelsen skal ligge rimelig klart i forlængelse af noget kursusstof, som de så skal benytte. Mine instruktioner blev lagt på Moodle og kan ses nedenfor under relevant materiale.
• Tidsbegrænsning på videoerne er vigtigt. Min anbefaling er max 3 minutter. Ellers bliver det for ressourcekrævende at se dem igennem.
• Øvelsen fungerer godt på 1. semester.