Praksiseksempler
Tinkercubes og Sway med Anders Melbye Boelt
Praksiseksempler
Tinkercubes og Sway med Anders Melbye Boelt
Fakta
- Underviser: Anders Melbye Boelt
- Fakultet: SSH
- Institut: Institut for kultur og læring
- Uddannelse: IT, læring og organisatorisk omstilling
- Fag:Interaktionsdesign
- Semester: 8. semester
- Antal studerende: 20
- Undervisningsform:Oplæg blandet med øvelser og studerendes præsentationer af eget arbejde
- Læringsteknologier:
- Tinkercubes
- Sway
Anders Melbye Boelt anvendte Tinkercubes som brainstormværktøj og som en måde at lære de studerende at turde arbejde med alternative materialer i deres tankeprocesser.
Sway blev anvendt til at skabe en portfolio for at lære de studerende, at en akademisk opgave godt kan bestå af andet end tekst og billeder.
- Undervisningen foregik i X-Lab, hvor der er adgang til modellervoks, playdough, papir i mange farver, 3D printer mv., men de studerende havde de foregående år ikke brugt disse materialer. Måske fordi de havde en opfattelse af, at anvendelse af fx modellervoks eller LEGO ikke er akademisk nok. Målsætningen var at få vendt den tankegang og få brugt lokalet og dets indhold anderledes. Derfor introduceredes Tinkercubes for at få dem til at tænke over, at man godt kan anvende alternative materialer som led i sin tankeproces.
- Faget lægger i sit faglige indhold op til praktiske øvelser, og at man kan udfordre den traditionelle måde at udarbejde akademiske projekter/opgaver på, så formidlingen ikke udelukkende sker ved brug af tekst eller billeder. Sway er velegnet til at skabe en portfolio, der kan inkludere tekst og billeder, men som også kan indeholde fx lyd- og videooptagelser. Denne blev derfor introduceret i et forsøg på at lære de studerende at arbejde med andre modaliteter i deres afleveringer.
A)
Undervisningen var bygget op af 5 undervisningsgange á 4 timer. De studerende skulle designe et ”redskab”, som kunne benyttes i forbindelse med et potentielt undervisningsrum. Redskab skulle dog forstås i bred forstand. I stedet for at lade ”tingen” (redskabet) komme først, var det vigtigt, at de først tænkte over, hvad tingen skulle være med til at understøtte i en pædaogisk praksis.
Tinkercubes introduceredes som et redskab til at gennemføre en brainstorm på første undervisningsgang. De blev bedt om at anvende den som en fysisk manifestation af den virkelighed, som deres redskab skulle anvendes indenfor. Da Tinkercubes i sig selv ikke er andet end et tomt træskelet, kunne de studerende selv bygge eller forestille sig undervisningsrummet ved at anvende de øvrige materialer, som var til rådighed i lokalet. Herigennem blev en samtale faciliteret i gruppen om, hvad var for et muligt problem, deres redskab skulle medvirke til at løse. Nedenfor ses eksempler på, hvordan de studerende arbejdede med at fylde Tinkercubes.
B)
Undervisningen var bygget op som 5 undervisningsgange á 4 timer. De studerende skulle bruge Sway til at lave en proces- og produktportfolio, som også var deres aflevering. Faget blev bestået ved aktiv deltagelse, og portfolioen dokumenterede den aktive deltagelse. De studerende kunne gennem Sway producere noget, som ikke bare var tekst. De blev fx opfordret til at optage samtaler og lægge ind for at dokumentere processen. En gruppe valgte også at anvende video.
A)
Det var lidt blandet, hvor godt de studerende tog imod Tinkercubes. Én gruppe var dybt frustrerede over, at de overhovedet skulle at bruge det tomme træskelet. Tre grupper var moderat begejstrede, og én var meget begejstrede. Modstanden blandt nogle studerende var dog ikke nødvendigvis en ulempe. Måske var det bare for nogle et nødvendigt skridt på vejen hen imod at være åbne overfor de anderledes måder at arbejde på.
Som underviser kan der indimellem være behov for at prøve noget anderledes og se, hvordan det går, fordi man kan mærke, at det eksisterende ikke fungerer optimalt. Det kan dog godt føles svært at kaste sig ud i, fordi man ikke ved, om det virker.
B)
Det er en stor fordel ved Sway, at man kan arbejde med forskellige udtryksformer. Den gruppe, som var mest begejstret, inkluderede fx en videooptagelse af en lang diskussion i gruppen, som var utrolig interessant at iagttage.
Tekniske vanskeligheder kan til gengæld spænde ben, og der var et par gange, hvor det ikke virkede.
A)
De studerende var overraskende skeptiske. Derfor er en af konklusionerne også, at hvis det skal lykkes at få dem til at anvende alternative redskaber som fx Tinkercubes, så skal det være ret strengt rammesat fra underviserens side. De studerende skal have tydeligt besked om, hvad de skal gøre hvornår. Og det skal de formentlig have, hver gang Tinkercuben skal anvendes. Fri leg efter en første introduktion vil næppe give noget resultat. Tanken i dette fag var, at de ideelt set kunne have anvendt træskelettet hele vejen igennem som en form for rollespil, der kunne hjælpe med at anskueliggøre problematikker og facilitere samtaler, men det valgte ingen af grupperne at gøre. Hvis den idé skal lykkes, skal den som nævnt formentlig rammesættes af underviser.
Dette eksperiment har mindet mig om, at man som underviser skal huske at turde at prøve noget af. Det er ok, at det ikke nødvendigvis lykkes. For mig har det været med til at gøre arbejdet mere spændende.
B)
Sway er et velegnet redskab til portfolioarbejde, og man skal endelig ikke være bange for at prøve det af. Det er meget brugervenligt og giver ret meget sig selv, når man starter.
C)
Både Sway og Tinkercubes blev anfalet af en god kollega fra CDUL, så det er også et godt sted at få inspiration til ens undervisning.
De studerende fik udleveret tekst om indholdet af en portfolio. Der blev anvendt følgende tekst: Lund, B. (2008). Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv. In Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv ([1. oplag].). Aalborg Universitetsforlag.