Spring til indhold
Forside

Nyhed

Moodle Quiz: Udvikl din forståelse af quizzer

Lagt online: 19.05.2022

Quizzer kan anvendes på forskellig vis og kan omfatte både konkurrerende og underholdende aktiviteter. Men vidste du, at quizzer faktisk også kan være et relevant digitalt værktøj til at understøtte læring? Læs med her og få viden om, hvordan du gennem Moodle Quiz kan nytænke måden at arbejde med quizzer på, og hvordan quizzer kan bruges til at understøtte den problembaseret læring i en digital kontekst.

Nyhed

Moodle Quiz: Udvikl din forståelse af quizzer

Lagt online: 19.05.2022

Quizzer kan anvendes på forskellig vis og kan omfatte både konkurrerende og underholdende aktiviteter. Men vidste du, at quizzer faktisk også kan være et relevant digitalt værktøj til at understøtte læring? Læs med her og få viden om, hvordan du gennem Moodle Quiz kan nytænke måden at arbejde med quizzer på, og hvordan quizzer kan bruges til at understøtte den problembaseret læring i en digital kontekst.

QUIZZER I FORSKELLIGE LÆRINGSKONTEKSTER 

Moodle Quiz giver dig et hav af muligheder til, hvordan du kan bruge quizzer til at understøtte din læring både før, under og efter undervisningen - se eksempelvis: 

  • Meningsmålingen
    Meningsmålingen har til formål at “tage temperaturen” på de studerende. Her kan du eksempelvis benytte quizzer som et forberedelsesværktøj, hvor du kan bede de studerende udføre en quiz før undervisningen eller i starten af semestret. På den måde kan du få indsigt i, hvor de studerende befinder sig i forhold til pensum, og derudfra kan du planlægge en mere målrettet undervisning, der rammer ind i de studerendes behov. 
  • Icebreakeren
    Du kan benytte quizzen som en icebreaker i begyndelsen af et semester eller en undervisningsgang, hvor du kan planlægge en nem quiz, de studerende skal løse i grupper. Her åbner du op for, at de studerende trygt kan diskutere faglige emner i samspil med hinanden. Du kan også benytte quizzen til at give de studerende et afbræk fra informationsstrømmen i undervisningen, og samtidig kan du med quizzen få et indblik i, om de studerende har forstået undervisningsstoffet. Hvis du underviser online ved brug af videoer, giver Moodle Quiz dig mulighed for at inkorporere quizzen som en del af disse videoer.  
  • Selvvurderingen
    Moodle Quiz giver dig også mulighed for at udarbejde en quiz som et selvvurderingsværktøj til de studerende. Herigennem kan du give de studerende muligheden for at repetere undervisningsstoffet på egen hånd ved at udarbejde en quiz, der er tiltænkt til at give de studerende et fingerpeg om, hvilken del af pensum de har styr på og hvilken del, de bør læse mere op på.  
  • Evalueringsværktøjet
    Quizzer kan også bruges til at nytænke den måde, du normalt udfører evaluering på. Her tilbyder Moodle Quiz dig nemlig flere funktioner, der gør den til et oplagt evalueringsværktøj. 

QUIZZER SOM EKSAMENSFORM

Quizzen i sin klassiske forstand som en form for test er af gode grunde ikke uddød, da den gør sig relevant at bruge som eksamensform. Ved Moodle Quiz kan du forme spørgsmålene på mange forskellige måder, der gør, at den egner sig som eksamensværktøj. Her kan du både give de studerende mulighed for at skrive frie tekster, lave kalkulationer, matche spørgsmål og svar ud fra både ord, billeder og videoer. Du kan ligeledes stille de studerende sandt/falsk-spørgsmål eller benytte det klassiske multiple choice format. Derved kan Moodle Quiz understøtte forskellige fakulteters eksaminer, afhængigt af hvilken form for eksamen, du ønsker at understøtte. Vil du læse mere om de konkrete muligheder for hvilke typer af spørgsmål, du kan stille, kan du læse mere her.

EKSEMPLER FRA PRAKSIS 

CDUL afholdte en workshop omhandlende Moodle Quiz, hvor flere undervisere delte deres erfaringer. Her blev det fremhævet, at nogle havde gode erfaringer med at benytte Moodle Quiz som eksamensform samt som selvvurderingsværktøj for de studerende. Én af underviserne delte sin erfaring, hvor Moodle Quiz indgik som en form for hjælpelærer. Her havde underviseren udarbejdet en quiz ud fra de problemer, han vidste, de studerende typisk havde omkring undervisningsstoffet. I quizzen havde han inkorporeret feedback, der forklarede, hvordan de studerende skulle forstå det, de havde problemer med.  

SÅDAN KOMMER DU I GANG 

Tænker du, at du gerne vil i gang med Moodle Quiz, men ikke helt ved, hvor du skal starte? Så kan du følge vejledningen om Moodles quiz-funktion, du finder på siden om Moodle som læringsteknologi her. Derudover har de digitale læringskonsulenter Rune Gram Hagel Jensen og Jonas Svenstrup Sterregaard afholdt workshops om netop Moodle Quiz, og du er derfor også velkommen til at kontakte dem her.